(Er denne tekst uden billeder, klik HER)

I de senere år er dansken blevet VILD med krukker i alle former, farver og fajancer. Der findes mange smukke krukker og potter, men Mein Gott, der også findes mange rædsler, som tager opmærksomheden fra det, man kommer i. Ikke dermed sagt, at en krukke-installation kun drejer sig om væksten, men en pink blomst i en gul-glaceret potte er altså en øjenbæ, som stresser. Desuden kan man godt have mange forskellige krukker og potter, men der skal altså på en eller anden måde bære en sammenhæng i form eller farve. Som man kan se på billederne til venstre har vi holdt os til uglaceret ler, zink og jern - både rundt og firkantet. Slut prut.

Det, som gør krukker i haven fantastisk, er mængden. Der skal være masser og de skal stå tæt, som små stilleben strøet rundt omkring. Vi kender alle det, at man i en butik ser en eller anden opstilling af 700 ens ting og tingen ser FANTASTISK ud.....så køber man et enkelt eksemplar af tingen, kommer hjem og stiller den op og så sker der ikke noget som helst. Effekten ligesom udebliver, fra det man så i butikken, for det var ikke tingen, men MÆNGDEN af tingen, som gjorde effekten. En krukke med lavendel (Lavendula angustifolia) er da pæn, bevares, men står der 3 sammen giver det et helt andet billede. Så når man endeligt finder pæne potter og krukker, som ikke koster en månedsløn, så køb rigeligt - man kan jo altid sætte noget i dem hen ad vejen.

Krukker og potter i haven er et slid - mange skal ind om vinteren: dels fordi selve væksten ikke kan tåle frost, men måske også fordi selve potten eller krukken ikke tåler Hr. vinters frost-tand. Vi har i årenes løb købt mange krukker og potter som var frostsikre, men det var de altså bare ikke alligevel. Og det er brandærgerligt, når en krukke endelig har fået den helt rigtige patina af mos og alger (uden brug af beskidte tricks, så som yogurt), så opdager man i foråret en ordentligt flænge eller at kanten af krukken ligger ved siden af. Æv.

Væksterne skal ofte også ompottes - de vokser jo også i potten - og det er tungt, hvis man er oppe i de store størrelser. De skal også gødes. Og ikke mindst, så skal der vandes. Der skal vandes, så man næsten græder derved. Hver eneste eneste sommeraften skal der vandes igennem, hvis solen bager og regnen udebliver. I tør-sæsonen må man også lige kaste en morgenvanding ind i ny og næ. Vanding tager tid og vand er hamrende dyrt. Men glæden ved at sørge for livbetingelse til væksterne og duften af nyvanding er det hele værd. Og når man så oplever at der er liv i potterne eller krukkerne år efter år efter år, kan man få et helt menneskeligt forhold til dem. Slid eller ikke slid - den dag i foråret, hvor potterne og krukkerne må komme ud efter en lang vinter i mørke, så er det som at bære en have ud i haven. Og så bliver man glad.

Buksbom (Buxus sempiverens) er en god potte-plante: Den og dens rodnet vokser ikke vanvittigt stærkt og skal derfor ikke ompottes så ofte og den kan stå ude om vinteren. Og den er da kjøn at skue med sne på ! Og hvis der så SKAL gå lidt Las Vegas i den ved juletid, så er de flotte med lyskæder i. HELT almindelige lyskæder med hvidt lys - IKKE blåt blink eller røde løbende lys. Sådanne lyskæder burde rives ned af hylderne og brændes på bålet.

En storbladet hosta (fx. Hosta 'Blue Cadet') i en god stor størrelse i en god stor potte eller krukke er helt fantastik - den troner og fylder rigtig smukt. Og vi synes, det er bladene som er smukkest - vi klipper fluks blomsterne af til buketter. Skærmliljer (Agapanthus) er også flotte, for de vokser højt, højt ud af potten og står og svajer i sommervinden med deres pon-pon blomster. Og så - igen - en af vores absolutte darlings: Grå evighedsblomst (Helichrysum petiolare) er uovertruffen. Den vokser helt vildt i alle retninger og står der mange sammen, vikler de sig helt ind i hinanden. Den er også god at bruge til sensommer buketter. Bare klip, klip, klip - man skal alligevel købe nye næste år.